Back to All Events

NYTÅRSYOGA: 108 SUN SALUTATIONS MED MARIA GRØNBORG

  • Dwell Space ApS 40H Dalbygade Kolding, 6000 Denmark (map)

Det er tid til at velkomme et nye år og i Dwell Space fejrer vi det med at lave 108 solhilsner, der både udfordre og udrenser krop og sind.

At udføre 108 solhilsner er en yoga tradition som udføres verden over for fx at markere et nyt år, en ny sæson, eller blot for at stå sammen omkring en fælles intention eller for at skabe renselse i krop og sind. 

Når vi udfører 108 solhilsen sekvenser opnår vi et flow af meditativ bevægelse, hvilket fører til en ekstraordinær version af det ”yoga high”, som vi ofte opnår i almindelige yogatimer. 

HVORFOR 108 HILSNER TIL SOLEN?

Ifølge hinduisme er 108 et helligt tal med mange forskellige betydninger:
• 108 symboliserer helheden i vores eksistens - 1 står for helligdom eller gud, 0 står for spirituel fuldkommenhed og 8 står for evighed. 
• 108 forbinder solen, månen og jorden da solens og månens gennemsnitsafstand til jorden er 108 gange deres respektive diametre. 
• 108 energibaner i kroppen former hjertechakraet.
• Sanskrit alfabetet har 54 bogstaver, som hver har et maskulin (shiva) og et feminin (shakti) og 2 x 54 er 108. 
• Der er 108 hellige steder i Indien og ligeledes 108 hellige punkter på kroppen. 
• Der er 108 perler i en mala (yoga perlekæde) samt ”guru perlen” som de 108 perler roterer rundt om som planeter i rotation rundt om solen. 

Læs om mange flere betydninger af 108 her:
http://www.elephantjournal.com/2010/02/why-108-sun-salutations/

HVORDAN FOREGÅR DET?

Eventet er delt op i to med en kort pause i mellem. Første del starter vi med fælles intentionssætning, en guidet meditation og vejrtrækningsøvelser før vi tager hul på de 108 solhilsner som i bliver guidet igennem. Vi afrunder anden del med en god afspænding og savasana, hvorefter der er mulighed for at ønske yogavennerne godt nytår over en kop te i loungen.


Det er på ingen måde afgørende, om man laver alle 108 solhilsner. Alle med en basis yoga form kan være med og man tager alle de pauser kroppen har brug for undervejs. Energien i salen bærer alle igennem på den ene eller anden måde med så mange solhilsner, som man formår. 

Der er sat 3 timer af til eventet, men vi kan ikke garantere hvor lang tid det præcist kommer til at tage.

TILMELDING/

200 kr

Overfør beløbet via MobilePay til Dwell Space ApS på 65356.
Bemærk: Skriv “108“ i overførslen.

DET PRAKTISKE/

3 timers gratis parkering i Dalbygade – husk p-skive 

Billetter sælges efter først-til-mølle princippet. For at gøre workshoppen så intim som muligt er der kun et begrænset antal pladser, så book i god tid, hvis du ikke vil gå glip af din plads. Vi arrangerer løbende nye events, så følg med her på siden, Instagram eller Facebook. 

Har du spørgsmål til workshoppen, er du velkommen til at sende os en mail på hello@dwellspace.dk



Later Event: January 3
YOGA CHALLENGE I JANUAR