Back to All Events

SOMMER POP-UP YOGA: TRAPHOLT UGE 28 YIN YANG

  • Trapholt 23 Æblehaven Kolding, 6000 Denmark (map)

SOMMER POP-UP YOGA INKLUSIV INDGANG TIL TRAPHOLT

Vi glæder os til at byde dig velkommen til udendørs yoga i TRAPHOLTs smukke park med udsigt over Kolding Fjord, hvor du efterfølgende har mulighed for at se TRAPHOLTs sommerudstillinger.

I tilfælde af regnvejr rykker vi indenfor i Richard Mortensen salen.

 

UGE 28: YIN YANG YOGA VED MARIA WORM


Yin Yang er en mere stille, men udfordrende smidighedstime, hvor din vejrtrækning og indre ro er i fokus.
I den første halvdel af timen træner vi et gentle flow inspireret af Hatha og Vinyasa, hvor du bevæger dig i takt med din vejrtrækning. I sidste halvdel af timen fokuserer vi på yin yoga. Hvert stræk i yin yogaen holder vi mellem 3-5 minutter, hvilket gør underværker for dit bindevæv i kroppen, der både bliver længere og stærkere. Øvelserne i Yin Yang kræver mindre styrke og er en god time for dig, der ønsker indre ro og stabilitet. Det er en god idé at medbringe lidt ekstra varmt tøj, da vi ønsker at holde kroppen varm under hele timen.

 

OM TRAPHOLT OG PRAKTISK INFO


TRAPHOLT er museum for moderne kunst og design. Museet blev indviet i 1988 og ligger i en smuk park med udsigt over Kolding Fjord.

TRAPHOLT viser skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk. TRAPHOLT har blandt andet en stor samling af dansk møbeldesign. På TRAPHOLT lægger vi vægt på at du får en god oplevelse. 

Gør et design-kup i TRAPHOLTs butik og afslut dit besøg med et måltid i cafeen. Der er gratis parkering lige ved døren - også for busser. 

Bemærk: Dwell Space/Trapholt vil tage billeder i forbindelse med eventet til evt. brug på hjemmeside, sociale medier mm. Vil man ikke optræde på billederne er man altid velkommen til at henvende sig til yogainstruktøren/fotografen inden, under og efter eventet.

Vi har også sommer pop-up yoga på TRAPHOLT søndag i uge 28 og 29. 

www.trapholt.dk

@trapholt